Kontroller hvornår din blogartikel bliver synlig i dit RSS-feed
Jeg tror på at alle blog-ejere kender til dette scenarie: Du har netop skrevet en blogartikel og finder herefter en fejl som du lige hurtigt kan få rettet inden de første brugere når at se fejlen (som godt kan være stor).
Men med det samme du har skrevet din artikel bliver artiklen synlig via dit RSS-feed. Det vil sige at fejlen allerede er gemt i alle dine faste læseres RSS-læsere, og det er jo et eller andet sted lidt træls, for at sige det på godt jysk.
Men Niels Gamborg har skrevet et indlæg på multimedieforum.dk og derigennem gjort opmærksom på 10 tips til at optimere RSS feed på WordPress blogs.
Et af de 10 tips synes jeg er så godt at jeg vil dele det med Jer her på bloggen også. Der er nemlig en løsning på ovenstående problem.
Man kan nemlig indsætte en funktion i sin functions.php, i sit WordPress tema, som sørger for at alle nye artikler bliver forsinket med eksempelvis 5 eller 10 minutter. På den måde kan man nå at rette de fejl som der muligvis kan fremkomme. Det vil sige at når de bestemte antal minutter er gået, så bliver artiklen bragt i dit RSS-feed – Uden fejl. Det er da smart hva? 😀
Den originale artikel omkring dette ene tip, kan findes på wpengineer.com.
Nu vil jeg ikke tage nogen form for credit, men det virker ganske simpelt, og det eneste der skal gøres er at indsætte den følgende kode i din functions.php:
function publish_later_on_feed($where) {
global $wpdb;if ( is_feed() ) {
// timestamp in WP-format
$now = gmdate(‘Y-m-d H:i:s’);// value for wait; + device
$wait = ‘5’; // integer// http://dev.mysql.com/doc/refman/5.0/en/date-and-time-functions.html#function_timestampdiff
$device = ‘MINUTE’; //MINUTE, HOUR, DAY, WEEK, MONTH, YEAR// add SQL-sytax to default $where
$where .= ” AND TIMESTAMPDIFF($device, $wpdb->posts.post_date_gmt, ‘$now’) > $wait “;
}
return $where;
}add_filter(‘posts_where’, ‘publish_later_on_feed’);
Værdien af $wait er det antal minutter der skal gå før artiklen bliver bragt i RSS-feed’et.
Der findes også mange andre gode tips i artiklen, så tjek dem ud hvis du vil have nogle flere tips omkring at optimere sit RSS-feed.
– God weekend
Nice :) Men okay, hvis man bare er lidt SEO-minded,
Jan | 6. december 2008 | 00:27Nice 🙂 Men okay, hvis man bare er lidt SEO-minded, indstiller man det således, at det kun er uddrag, der bliver vist i et feed. Så har man dermed indskrænket noget af sin tekst, så at sige. Hvis man så sørger for at korrekturlæse bare de første linjer i et blog-indlæg, burde det ikke være nødvendigt at gå i panik 🙂 Men ja, man kan til hver en tid overse en fejl, og så er det lækkert, at have en delay på sit feed, selvom jeg nu foretrækker, at feed’et kommer ud MED DET SAMME 😛
Det er sjovt, at jeg falder over dette råd på din blog. Jeg læser Smashing Magazine hver dag, men lige netop denne artikel gad jeg ikke læse 🙂 Kan se, at der er en masse andet brugbart i den artikel. Så jeg siger tak 🙂
– Jan
Skide godt tip, Kim. Jeg hører til dem, der altid
Niels Gamborg | 6. december 2008 | 10:56Skide godt tip, Kim. Jeg hører til dem, der altid opdage mindst en fejl, når jeg lige har klikket på “Udgiv”.
Og det der http://www.multimedieforum.dk ser helt kanon ud. En guldgrube af infomationer om frontend webudvikling. 😉
Jeg vil gerne medgive at det er smart, men samtidigt
Mikael Rieck | 6. december 2008 | 20:13Jeg vil gerne medgive at det er smart, men samtidigt også sige at jeg mener at det bør være unødvendigt. Man bør altid læse sine indlæg igennem (grundigt) inden man trykker “publish”. Husk på, at med mindre du skriver sensationsjounalistik, så har du ikke travlt. Selvfølgelig kan der altid ske fejl, men én grundig gennemlæsning bør altid fange det mest graverende.
@Jan, hvad mener du at “snippets” har med SEO at gøre? Personligt hader jeg dem der ikke bruger fulde rss feeds. Det kan sagtens være, at man på den korte bane får flere besøgende, men jeg er overbevist om, at man på den lange bane mister trofaste læsere fordi de ikke gider besøge bloggen hver gang du skriver et indlæg.
Hej Michael Hvis du fx er tilmeldt et blogkatalog, som samler
Jan | 6. december 2008 | 21:32Hej Michael
Hvis du fx er tilmeldt et blogkatalog, som samler RSS Feeds, er det ikke optimalt, at hele dit indlæg bliver vist. Så er man ikke særlig flink over for dette blogkatalog, for så har man jo lige duplikeret hele sit indlæg over på en anden side, og så kommer monsieur Googlebot forbi og giver straf for duplicate content.
Er også godt klar over, at nogle RSS-kataloger er så kodet således, at de automatisk viser snippets; men sådan er det ikke med alle.
Måske er jeg helt gal på den, men jeg synes nu, det giver god mening 🙂
Hej Jan, jeg forstår dit argument omkring duplicate content og
Mikael Rieck | 6. december 2008 | 22:08Hej Jan, jeg forstår dit argument omkring duplicate content og skal blankt erkende at jeg ikke havde tænkt på den del. Dog skal jeg også sige at jeg ikke kender til nogen rss kataloger der ikke bruger snippets og slet ikke nogle af de gode. Men du har sikkert ret i at der er nogle enkelte derude. Men med hensyn til at være “flink” så mener jeg ikke at det kan holdes op imod at være “flink” mod de faste læsere.
Jeg ved godt at det er et spørgsmål om holdning og at mange af de kendte A-bloggere også bruger snippets. Det eneste jeg mener er blot at man mistere læsere på den konto og det synes jeg er en skam. Omvendt har jeg aldrig hørt om nogen der har afmeldt sig et feed pga. fulde feeds. 😉
Jeg bruger iGoogle som RSS reader, og derfra klikker jeg
Jan | 6. december 2008 | 22:44Jeg bruger iGoogle som RSS reader, og derfra klikker jeg bare på overskriften for at læse videre. iGoogle er skod til at vise et helt feed, men jeg skifter ikke RSS reader ikke af den grund. Jeg synes, det er helt o.k., at man klikker sig ind på et site for at give sitet ekstra besøgstal, men er helt med på, at det kan være irriterende, hvis man – som dig – er vant til at læse hele feeds 🙂
Nu ved jeg ikke, om man kan kategorisere Bachmanns Lblog som værende et godt blogkatalog, for jeg har ikke undersøgt siden (selvom jeg nu har på fornemmelsen, at det er et udmærket katalog), men han fraråder netop, at man viser full text: http://www.lblog.dk/tilmeld-blog.
Anyways, god weekend 🙂
Jeg har ikke selv slået denne "funktion" til, men jeg
Kim Andersen | 6. december 2008 | 23:05Jeg har ikke selv slået denne “funktion” til, men jeg går lidt med overvejelserne om jeg skal eller ej.
Som du siger Mikael, så bør man forvente at en blog-ejer læser sine artikel igennem inden de bliver publiceret, for at fange de værste fejl. Men folk er jo forskellige. Jeg læser altid selv mine artikler igennem før de bliver publiceret, og igen efter de er blevet publiceret, men der er fejlen selvfølgelig ude hvis jeg finder nye 😀
@Niels:
Ja “det der Multimedieforum” lyder nemlig genialt, og det er det skam også. Kan varmt anbefale det til alle som interesserer sig for webudvikling og kommunikation hehe 😀 😀
Jeg skal ikke kunne udtale mig om kvaliteten af Lars'
Mikael Rieck | 6. december 2008 | 23:47Jeg skal ikke kunne udtale mig om kvaliteten af Lars’ katalog da jeg ikke kender det. At hente det fulde feed lyder dog efter min mening ikke helt gennemtænkt, men det kan være at han har en specifik grund til det.
God weekend til dig også 😉
@Kim, jeg ved ikke om det er noget man bør
Mikael Rieck | 6. december 2008 | 23:49@Kim, jeg ved ikke om det er noget man bør “forvente”, men jeg mener dog at en person der vil levere et indlæg/en blog med en rimelig kvalitet bør udføre en vis grad af korrekturlæsning. Jeg mindes faktisk at det er et af punkterne på de fleste A-bloggers lister over hvordan man driver en succesfuld blog. 🙂
Er helt enig i, at hvis man som blogger vil
Jan | 7. december 2008 | 01:07Er helt enig i, at hvis man som blogger vil levere kvalitetsindhold, så SKAL man ganske enkelt læse korrektur på sine indlæg inden offentliggørelse. At man så vælger at gøre det efter, at man har offentliggjort et indlæg, er bare ikke godt nok. Enhver korrekturlæser kan dog overse en fejl eller to (jeg har selv arbejdet som korrekturlæser), så delay på et feed kan i nogle tilfælde være rart, men det er ikke den bedste løsning. I øvrigt er der stort set ingen blogger i Danmark, som kan skrive et fejlfrit indlæg, så who cares, lol? 😛
Ja lige præcis. Der vil altid være fejl, så et
Mikael Rieck | 7. december 2008 | 10:11Ja lige præcis. Der vil altid være fejl, så et delay på 5-10 minutter vil alligevel ikke redde noget 🙂
Rigtig godt indlæg. Som de andre siger, så er det
Simone Poulsen | 30. juni 2020 | 13:55Rigtig godt indlæg. Som de andre siger, så er det dog rigtig svært at undgå fejl helt.