Ændringer på bloggen i den seneste tid – Nye funktioner
I den seneste tid har jeg lavet et par små ændringer her på bloggen. Det er ikke store ting, men jeg vil høre om det er noget som folk synes om eller om det er helt ude i hampen.
Læs mere-funktionen
For noget tid siden indførte jeg ”læs mere”-funktionen, så mine artikler bliver delt op, og man skal trykke på ”Læs resten af dette indlæg”, for at få resten af artiklen med.
Jeg har gjort dette af to grunde. For det første har jeg gjort det for at få en mere overskuelig forside, med mindre scroll, så man hurtigere vil kunne se alle indlæggene.
Derudover har jeg gjort det for min egen skyld, i form af min statistik.
Før i tiden kunne man jo faktisk læse alle mine artikler i deres fulde længde ved bare at være på forsiden, så der var egentlig ikke meget statistik over det, ud over jeg kunne se hvor mange besøgende jeg havde haft osv.
Nu kan jeg så se præcis hvilke artikler læserne finder interessante, og det er da lidt sjovere og mere brugbart synes jeg.
Så har jeg skiftet billedet i toppen, hvilket er en meget lille ændring, men det nye billede passer lidt bedre til de emner jeg skriver om. Jeg kan nok godt finde et endnu bedre et, men det må vente lidt.
Add This
Den anden dag har jeg så tilføjet en lille ny funktion, kaldet ”Add This”. Det er den lille aflange bar som ligger under hver artikel på bloggen.
Denne bar er lavet i bedste Web 2.0-ånd da man simpelthen kan tilføje en given artikel til sin foretrukne Web 2.0 applikation. Det være sig Facebook, MySpace, Del.icio.us osv. Den virker på samme måde som Anyhed-knappen, hvor man bare trykker, og så følger linket til artiklen selv med. Ret smart synes jeg selv.
Hvad mener du?
Men hvad siger i andre til de ny tiltag? Er egentlig mest spændt på at høre hvad i siger til indførelsen af ”Læs mere”-funktionen og ”Add-this”-funktionen.
Er det noget i synes om, eller er det bare spild af Jeres tid, eller for irriterende for øjet?
Din "Læs mere" funktion har ikke nogen betydning for mig.
Potter | 5. maj 2008 | 15:52Din “Læs mere” funktion har ikke nogen betydning for mig. Jeg har dig i min Feedreader – Netvibes – og kommer derfor direkte ind på dine indlæg.
Din “Add this” forsvinder lidt i din bund på dine indlæg. Der er et væld af muligheder, kan man sige, og det er først her hvor du be’r mig reagere på det, at jeg rent faktisk gør det. Der er så meget, at jeg ikke rigtigt får set det: “Add this” + Relateret indlæg + e-mail + kategorier, tags, rss og trackback + Forrige inglæg.
Det sender et meget interaktivt signal, men fylder godt alt sammen 😉
Jeg har også min Add this funktion i min browser, så jeg får ikke rigtigt brugt dine ekstra funktioner. Sorry 😉
Potter
Jeg er klart tilhænger af Læs mere. Jeg ærger mig
Søren Hugger Møller | 5. maj 2008 | 16:47Jeg er klart tilhænger af Læs mere. Jeg ærger mig gevaldigt når jeg kommer ind på en blog-forside fyldt med lange indlæg, og dertilhørende kilometervis af scrolling.
Er meget enig med dig Potter. Når du nu siger
Kim Andersen | 5. maj 2008 | 21:05Er meget enig med dig Potter. Når du nu siger det, kan jeg godt se at der er ved at være fyldt rigtig godt op i bunden af hvert eneste indlæg.
Må lige se hvordan udviklingen går, og så eventuelt fjerne nogle af tingene. Tak for inputtet 😀
Og Søren. Det godt at høre at du synes om “Læs mere”-funktionen, da jeg også selv er meget godt tilfreds med denne. Du bruger den jo også selv, så et elelr andet sted er du vel godt tilfreds med den 😉
Jeg har fjernet Add-This funktionen igen nu. Efter 10 dage
Kim Andersen | 15. maj 2008 | 11:00Jeg har fjernet Add-This funktionen igen nu. Efter 10 dage (ved godt det ikke er ret længe), var der ingen som havde brugt funktionen, og var også selv træt at af den foldede sig ud, hver gang jeg kørte markøren ned for at trykke på kommentarerne under hver artikel.
Har dog indført en ny ændring, i form af visningen af de seneste kommentarer. Jeg så plugin’et på Potters blog, og synes selv det skaber god dynamik med de seneste kommentarer ude i siden.
Også funktionen med at vise gravatars er blevet indført, både i de seneste kommentarer i højre side, men også i hver enkelt kommentarpost under hver artikel.