Lav din standard HTML hjemmeside om til et CMS på 5 minutter!
CushyCMS er navnet på et online CMS, som du kan koble på din hjemmeside på bare 5 minutter. Det lyder måske utroligt at man kan have sin helt normale, standard HTML hjemmeside og få implementeret et CMS på bare 5 minutter. Men det kan man faktisk.
Jeg går ud fra at alle der læser med her, ved hvad et CMS er, men for lige at være sikker, kan det kort siges at et CMS (Content Management System), er en metode hvorpå man kan rette i indholdet på sin hjemmeside ude at skulle ind og rode i koden.
Men for at vende tilbage til CushyCMS så er det gratis, og man skal oprette en bruger på http://www.cushycms.com/ for at få det implementeret.
Hvilke kompetencer skal man have?
Det eneste du skal kunne finde ud af selv, er at sætte nogle CSS-classes til HTML-tags. Det er alt som er nødvendigt før man kobler sit site sammen med CushyCMS.
Hvordan gør man?
På cushycms.com, er der lavet en lille introfilm på ca. 5 minutter, som viser hvordan man gør trin for trin. Det er utrolig let at sætte op. Man opretter en bruger, tilmelder sit site, opgiver sine FTP-oplysninger og sætter nogle classes på de områder af sit site man vil kunne rette i. Der er også et direkte link til filmen her: http://www.statelesssystems.com/cushy/lightbox.html
Hvad kan CushyCMS?
Systemet kan selvfælg ikke det samme som de store CMS’er såsom, Joomla, Typo3, CMS Made Simple osv. Men man kan sørge for at man kan redigere i sit tekstindhold og billedindhold. Når man har valgt at man eksempelvis vil kunne rette i sit tekstindhold, så får man en WYSIWYG editor op på skærmen, og kan rette i indholdet og udseendet herpå. Indsætte links, punktopstilling, skriftstørrelse osv. Man kan som sagt også rette i sine billeder hvis man har lyst til dette.
Man kan også oprette flere forskellige brugere, så det ikke er alle som har lige mange rettigheder.
Fordele:
– Det er gratis (man kan dog også købe sig til en Pro-udgave)
– Man skal ikke installere noget på sin computer, da det hele foregår online
– Man vælger selv hvilke dele af sit site som skal gøres redigerbart
– Nemt at sætte op
Ulemper:
En af de ulemper som jeg kan komme på, er at man skal angive sine FTP-oplysninger, for at CushyCMS, kan gå ind og overskrive de redigere filer. Dog tror jeg ikke at oplysningerne vil blive misbrugt, men tænk dig om først 🙂
Konklusion:
Hvis i bruger 5 minutter på at se videoen, kan i se hvor nemt det hele er. Jeg synes det er en super god ide, og en god løsning hvis man hurtigt vil have et CMS på sin hjemmeside. Det henvender sig nok mest til folk som ikke kan ret meget programmering, men hertil er formålet også ideelt.
Dog trækker det ned at man skal opgive FTP-oplysninger.
PS. Overskriften er måske lidt forkert, for man laver jo ikke et CMS ud af sit site, men man implementerer et. Regner med i har forstået pointen 😀
Super artikel Kim. Synes CushyCMS lyder utrolig smart, hvis man
Dennis Aaen | 8. september 2008 | 13:53Super artikel Kim.
Synes CushyCMS lyder utrolig smart, hvis man skal have et Content Management System, men ikke har det store forstand på at kode php.
Så er det jo smart man kan få et CMS system ved at bruge CushyCMS som nærmest laver din backend, når du har foretaget få klik. Det vil sige at mange flere nu vil være i stand til at “lave” et CMS system. Samtidig ser det også utrolig overskueligt ud at sætte sig ind i, i forhold til nogle af de store systemer som kan være, lidt svært at komme i gang med fordi det er sådan et stort system.
Med hensyn til ulempen ved at man skal oplyse sine FTP-oplysninger til CushyCMS, så tror jeg ikke man være så bange for de vil misbruge dine oplysninger. Dels fordi, hvis det kommer frem at det er sket, har de skadet deres navn / omdømme, og dels fordi der er noget der hedder dataloven som skal beskytte følsomme oplysning 😀
Det lyder i hvertfald interessant for den bruger, som ikke
Michael Østergaard | 8. september 2008 | 17:54Det lyder i hvertfald interessant for den bruger, som ikke har den store forstand på programmering osv.
Ps. Hold nu op med at skrive CMS SYSTEM. S’et står for system 😉
Ps. Hold nu op med at skrive CMS SYSTEM. S’et
Kim Andersen | 8. september 2008 | 18:18Ps. Hold nu op med at skrive CMS SYSTEM. S’et står for system 😉
Har jeg syndet i den forbindelse? 😀
Synes ikke jeg har skrevet det, men det er måske bare mig der er blind for en gang skyld…
Nej Kim, du gjorde det dog ikke. Det var minded på
Michael Østergaard | 8. september 2008 | 18:34Nej Kim, du gjorde det dog ikke.
Det var minded på første kommentator 😛