7 gode råd til hvordan du bliver en god bruger på aNyhed
Flere og flere danske blogejere kender til Claus Heinrich’s fantastiske community, aNyhed. Og jeg er også selv storbruger af sitet, da jeg synes det er en genial måde at samle mange spændende nyheder, blogartikler, brugere, personligheder osv. Alt i alt et superfedt site 🙂
Men der er stor forskel på hvordan personer bruger aNyhed. Hvis man bruger det ”ordentligt” giver aNyhed faktisk flere gode muligheder til folk. Jeg har listet et par muligheder op som du får, hvis du bruger aNyhed:
– Din side bliver hurtigere indekseret af Google, da der sker heftig aktivitet på siden
– aNyhed KAN være en kilde til en god portion trafik
– Der er stor chance for at din side bliver kendt af mange mennesker som ikke kendte din side i forvejen
– Du får indgående links, og det kan vi jo godt lide
Det er bare et par af de store muligheder der ligger på et sølvfad, og husk at det er gratis. Nå, det skal ikke være en salgstale, så jeg vil komme med nogle eksempler på hvordan man får mest ud af aNyhed og bliver en god og respekteret bruger derinde (vilkårlig rækkefølge):
- Opfør dig ordentligt
Jeg ved godt det burde være underforstået, men ligesom alle andre stedet på nettet, så opfør dig nu ordentligt, ellers har du ikke en chance, og der er ikke nogen der gider at have med dig at gøre eller bakke dig op. - Lad være med at bombardere aNyhed med historier
Noget der kan være pisse hamrende frustrerende, er hvis der kommer folk ind og de lige synes at de har 10 mere eller mindre relevante sider, der skal ind og ligge i ”boblerne”, som tilfældigvis alle sammen er deres egne domæner. Der er heldigvis ikke mange der gør det, og Claus er også god til at rydde ud i SPAM-indlægene.
Jeg siger ikke at alle de historier du lægger ind på aNyhed, skal komme på forsiden, for ellers er du en klovn, slet ikke. Men hvis man over en uge har lagt 15 forskellige links ind, og man har fået mellem 1 og 4 stemmer på dem alle sammen, så kunne det godt være at man lige skulle tage en slapper. - Stem på andre historier end dine egne
Hvis man bare ligger historier op på aNyhed og så smutter igen, så er chancen for at ryge på forsiden ikke ret stor. Den er der selvfølgelig, men dine chancer er markant mindre.
Hvis du derimod prøver at blive en del af community’et og deltager, ved at stemme eller kommentere på andres historier og artikler du selv synes om, så har du allerede forbedret dine chancer.
For forestil dig at du lægger en artikel ind, og du så kan se at der er otte brugere der stemmer på den. Så tænker man, at det da er nogle flinke brugere, og så er du allerede mere tilbøjelig til at stemme på deres historier også, hvis de altså falder i din smag selvfølgelig. Det omvendte er det samme.
Så hvis du stemmer på en nyhed der er lagt ind, bliver den bruger der har lagt den ind, måske i højere grad tilbøjelig til at stemme på din historie også.I må ikke misforstå mig, det er ikke sådan at man skal logge ind og stemme på samtlige nyheder, og gå rundt og klappe hinanden på ryggen hele tiden, men jeg tor i har fattet pointen 😀
- Tænk inden du indsender en historie
Selvom jeg ved at jeg kan få fin trafik fra en artikel på aNyhed, så er det ikke ens betydende med at jeg lægger alle mine blogindlæg derind. Slet ikke. For alle mine indlæg er ikke lige gode, sådan er det bare. Nogle er lidt hurtigere skrevet end andre, og sådanne indlæg er gode nok, men derfor er det ikke sikkert at et helt community gider at se på det. Hvis jeg eksempelvis skriver et indlæg som passer fint til en del af målgruppen her på bloggen, skal vi sige om normalisering af databaser, så er det måske et super indlæg her, men for et helt community, tror jeg ikke det er særlig relevant.Hvis Fru Jensen skriver om nogle nye strikkepinde hun har købt er det måske ikke ligefrem aNyhed-stof i forhold til hvis hun skriver en artikel om en ny type garn der kan redde et helt land, eller hvad ved jeg.
- Sælg din historie
Du har en overskrift og en kort beskrivelse til at sælge din historie til brugerne, lidt ligesom du har på Google, så man må da gerne prøve at skrive en lidt fangende overskrift når man lægger sin artikel op på aNyhed. Ikke fordi den trafik der kommer fra aNyhed er den mest konverterende trafik man kan skaffe, men det er jo slet heller ikke formålet med den trafik der bliver genereret derfra. - Dine egne historier er mest populære
Hvis man kigger på års-top-listen på aNyhed, og tjekker hvilke historier der ligger der, kan man hurtigt se at de artikler der er mest populære iblandt brugerne derinde, er de historier som folk selv har skrevet eller haft noget med at gøre. Så generelt, er en historie fra en blog mere populær end en historie der linker direkte til en artikel på jp.dk eksempelvis. - Brug et avatar
Det er altid en god ide. Det behøver ikke nødvendigvis være et billede af dig selv, men bare det at man vælger et avatar, så man slipper for at have standardbilledet er en fordel for dig. For så er det ikke kun dit brugernavn folk kan huske dig på, men også et billede.
Jeg ved at mange af jer der læser med her, har en bruger på aNyhed, og gør præcis disse ting jeg har beskrevet.
Selvom det blev til meget tekst, så er det ikke nogle råd der tager flere timer at ”overholde”.
Det er ikke sådan at jeg sidder og tænker i flere dage over hvad min næste blogpost eksempelvis skal hedder, eller at ’uhh nej, jeg skal skynde mig at huske at stemme på en masse nyheder på aNyhed inden jeg går i seng’, slet ikke. Det er bare noget der næsten sker automatisk. Ligesom nogle af jer SEO-eksperter der læser med, bare automatisk skriver optimerede titler på jeres blogposts uden at skænke det en tanke 😉
Til sidst skal det lige siges at alt det ovenstående kun er min egen holdning til tingene, og at ingen andre har haft noget med det at gøre, så det skal ikke læses som retningslinjer eller lignende på nogen måde, dem kan i læse om på aNyhed, men se det hellere som gode råd 🙂
Mon ikke dette indlæg ligger på toppen af anyhed i
Ruben | 13. april 2009 | 20:57Mon ikke dette indlæg ligger på toppen af anyhed i løbet af no time? 🙂
Fint indlæg. Måske skulle man se at bruge anyhed noget mere. Jeg har kigget på det tidligere, men ærgrer mig over at det mest er SEO’ere, IM’ere og andre metabloggere der bruger det . Men sådan må det vel nødvendigvis være i starten for sådan en tjeneste.
Ja. Jeg er i hvert fald godt tilfreds med de
Kim Andersen | 13. april 2009 | 21:27Ja. Jeg er i hvert fald godt tilfreds med de muligheder man får ved at bruge aNyhed 🙂
Du har ret i at der måske findes nogle begrænsede segmenter som bruger tjenesten, og jeg er enig i at det er lidt en skam, da potentialet er stort. Jeg er dog også sikker på at Claus tager imod gode forslag til hvordan man kan få større adspredelse, med kyshånd.
Men heldigvis stiger antallet af tilmelde brugere stille og rolig, så det tyder på at flere og flere får øjnene op for aNyhed. Jeg tror det går i den rigtige retning i hvert fald 🙂
@Kim -- fin introduktion til at begå sig på anyhed.dk
Kasper | 13. april 2009 | 22:40@Kim — fin introduktion til at begå sig på anyhed.dk — faktisk generelt på social media-tjenester. Det er lidt ligesom en fest, det er ofte kontraproduktivt at lægge ud med at råbe op om firma og produkter…
@Ruben — hvad mener du med metabloggere?
/K
Metabloggere = folk der blogger om forskellige aspekter af at
Ruben | 13. april 2009 | 22:45Metabloggere = folk der blogger om forskellige aspekter af at blogge.
Bravo! Og hvis nogen er kede af at vi, der
Rosenstand | 13. april 2009 | 22:51Bravo! Og hvis nogen er kede af at vi, der arbejder med nettet 24/7 fylder meget på Anyhed, er der en god medicin: Begynd selv at bruge det aktivt!
@ Rosenstand: Det ville være et godt tip, hvis det
Ruben | 13. april 2009 | 23:14@ Rosenstand: Det ville være et godt tip, hvis det ikke lige var fordi jeg selv faldt i samme kategori 😉
Der er to ting der ser ud til at gøre sig gældende: 1. Det er primært folk som fx denne blogs læsere der er hurtigst ude med at bruge denne slags tjenester. 2. Folk poster primært deres egne historier.
I starten vil det derfor primært være en niche-side, men forhåbentlig vil det brede sig lidt mere ud med tiden. Jeg aner i hvert fald tendenser til det ift. sidst jeg kiggede forbi anyhed (hvilket er en del måneder siden).
Enig. Måske burde alle vi, der bruger Anyhed, være bedre
Rosenstand | 13. april 2009 | 23:49Enig. Måske burde alle vi, der bruger Anyhed, være bedre til også at poste andres historier.
Kan hænde vi alle burde Twitte det også. Det tror jeg, jeg vil gøre med det samme!
Fornemt! :) Jeg syntes du rammer rigtig godt med din
Claus Heinrich | 14. april 2009 | 00:54Fornemt! 🙂 Jeg syntes du rammer rigtig godt med din blogpost Kim. Og mange tak for omtalen – det er guld værd.
Jeg syntes også vi stille og roligt ser flere og flere nicher komme ind med historier og have succes med det. SEO’erne ser en fordel i siden fordi det er brugbart, det bør alle andre blot tage bestik af og følge trop 🙂
Og yeps, forslag modtages meget gerne – evt smid en kommentar på anyhed bloggen eller send mig en mail via siden.
Og tak for tweet Thomas :p
God ide med tweetet Rosenstand, det er hermed også Retweetet. @Claus Jeg
Kim Andersen | 14. april 2009 | 07:36God ide med tweetet Rosenstand, det er hermed også Retweetet.
@Claus
Jeg er glad for at høre jeg ikke rammer helt ved siden af hehe. Og omtalen var da så lidt til en sådan fed online tjeneste.
Glimrende indlæg Kim. En anden ting jeg har fået ud af
Jacob Kildebogaard | 14. april 2009 | 10:19Glimrende indlæg Kim.
En anden ting jeg har fået ud af aNyhed er at få en finger på pulsen omkring hvad der interesserer “pøblen” mest. Jeg får fx overraskende mange stemmer på indlæg omkring Woopra, mens Indextools ikke er så populært. Så der kommer nok lidt færre links til disse historier (men de skrives stadig 😉 ).
En sidste ting er at aNyhed til tider også kan være en blanding af spændende og irriterende. Jeg har vist tre nyheder i træk, som har 9 stemmer. Det er dælme irriterende. Så tæt på at blive et “populært indlæg” og dog så langt fra. Øv Øv. 🙂
Ja det er lidt surt at være en enkelt stemme
Kim Andersen | 17. april 2009 | 22:18Ja det er lidt surt at være en enkelt stemme fra forsiden. Det er da trods alt lidt skægere at ligge på forsiden, i forhold til i boblerne 🙂
Og det med at man kan se hvad der interesserer folk kan du faktisk også have ret i. Et godt eksempel du kommer med 😀
[...] og skrevet meget om siden. Blandt andet har Kim
Guide til anyhed.dk | getSOCIAL | 22. april 2009 | 09:02[…] og skrevet meget om siden. Blandt andet har Kim Andersen et godt indlæg om siden med overskriften: 7 gode råd til hvordan du bliver en god bruger af anyhed.dk. Det er en række ganske fornugtige råd, der hjælper os til at følge sidens uskrevne […]
[...] Hvad skal vi bruge det til? – 42 kommentarer
Endnu et år er gået – statistik og facts om året der gik på bloggen | 4. januar 2010 | 21:55[…] Hvad skal vi bruge det til? – 42 kommentarer – Mest populære blogindlæg (stemmer på aNyhed): 7 gode råd til hvordan du bliver en god bruger på aNyhed – 37 stemmer, hvilket faktisk svarer til den mest populære artikel på aNyhed i 2009. – Bounce […]
[...] nok stemmer når du forsiden og opnår rigtig god
Markedsføring af blogindlæg og fastholdelse af debat | 11. januar 2010 | 19:27[…] nok stemmer når du forsiden og opnår rigtig god eksponering. Læs @kim_andersen’s guide til hvordan du bliver en god aNyhed bruger. Hans indlæg er fra 2008, men de gode råd holder stadig […]