Ændring af multimediedesigneruddannelsen og bachelor
Multimediedesigneruddannelsen skal laves om, og man skal kunne tage et ekstra år, så man kan komme på bachelorniveau.
PROSA har skrevet en artikel omhandlende uddannelserne datamatiker, multimediedesign og IT-økonom. Heri er en opsumering af hvordan det står til med et lovforslag, som allerede burde have været trådt i kraft fra starten af 2008. Grundet folketingsvalget er lovforslaget dog stadig på en eller anden politikers skrivebord sammen med en masse andre papirer. Eller sådan virker det i hvert fald, set udefra.
Artiklen er interessant for studerende på de føromtalte uddannelser. Jeg vil kun komme ind på multimediedesigneruddannelsen i denne artikel.
Forslaget går på, at uddannelsen skal handle mere om interaktion og visualisering, og mindre om virksomhed og kommunikation. Derudover skal der laves en overbygningsuddannelse, der gør det muligt for multimediedesignere at komme op på bachelorniveau. Sådan som PROSA fremlægger sagen, tyder det på at revideringen omkring emnefokuseringen kan træde i kraft “allerede” fra august 2008. Dog er der stadig usikkerhed omkring bacheloren, men det afhæger af hvor hurtigt det nye lovforslag kan blive vedtaget.
Mit synspunkt
Selvom jeg er færdig som multimediedesigner til sommer i år, føler jeg stadig at jeg kan lære en helt masse mere indenfor områderne i uddannelsen.
Jeg ville ønske at uddannelsen indeholdte mere interaktion og design, ligesom det nye lovforslag også gerne vil have det. Derudover vil jeg også gerne have at uddannelsen varede et år eller to mere, da jeg som sagt føler at jeg kan lære meget mere. Så for mit vedkommen lyder en overbygningsuddannelse super.
Jeg gik på MMD for nogle år tilbage. Blev vist
MiaElisabeth | 10. april 2008 | 21:21Jeg gik på MMD for nogle år tilbage. Blev vist færdig i 2003 eller deromkring (er forfærdelig til at huske årstal) Dengang kunne man tage en bachelor overbygning til MMD kaldet BA of science, medialogi. Så det er (eller var?) da muligt at få en bachelor.
Medialogi var en anelse for teknisk til mange MMDere, og blev vist også året efter lavet om til også at inkludere datamatikere, som nok havde et bedre fundament for at håndtere det tekniske niveau, som var ret højt – selvfølgelig afhængig af den enkelte – men alligevel 🙂
Bacheloren gav adgang til en vifte af spændende kandidatuddannelser.
Men jeg synes da også det vilel være en bedre løsning at bygge videre på MMDs fundament direkte, som du skriver, håber for uddannelsen, at det går i den retning.
Men een ting jeg lærte ved at gå på medialogi med en bred flok af MMDere fra hele landet var, at man lærte vidt forskellige ting på de enkelte steder. Der var ganske enkelt meget forskellige fokuspunkter på MMD alt afhængig af, hvor folk kom fra.
Det er måske logisk nok for en forholdsvis bred uddannelse, men det var ret spændende at se, at der kunne komme noget så forskelligt ud af den samme uddannelse.
/ Mia
Hej og velkommen MiaElisabeth. Fedt med en fellow MMD'er på bloggen
Kim Andersen | 11. april 2008 | 08:18Hej og velkommen MiaElisabeth.
Fedt med en fellow MMD’er på bloggen 🙂
Det du snakker om, med at man lærer forskellige ting, som MMD’er, på de forskellige uddannelsessteder, kan jeg også godt nikke genkendende til. Nu går jeg på Århus Erhvervsakademi, men i Århus kan man også tage uddannelsen på Teknisk Skole.
Der er nogle stykker fra klassen som har et par kontakter på Teknisk Skole, og som de siger det, er vi startet på vidt forskellige niveauer. Os på Erhvervsakademiet med XHTML og CSS, imens de på Teknisk Skole startede med Word, og Office generelt. Og det kørte i lang tid.
Men jeg håber bloggen har fanget din interesse lidt, og du skal være velkommen til at læse og kommentere med i fremtiden også 🙂
Jeg kan kun give dig og prosa ret i, at
EliasToftHansen | 15. maj 2008 | 12:28Jeg kan kun give dig og prosa ret i, at der skal mere interaktion og design til.. Foruden det ville jeg også ønske, at der kom lidt mere praktisk arbejde, end projekt engang hver halve år.
Det er også fuldstændig latterligt, alt den tid man skal bruge på virksomhedslære (eller business som det hedder på den internationale linie). Jeg kan godt se det relevante i at vide lidt om virksomheds struktur osv. Men lad os indse det, der er jo ingen multimedie designer der kommer til at beskæftige sig med sådanne ting.
Et eksempel på hvor MMD bare fejler (i hvertfald på min skole) var specialiserings faget gamedesign..
første halvdel af kurset gik ud på at terpe det at lave design dokumenter (uden overhovedet at lave et) og anden halvdel bestod af en doven lærer som lærte os at klippeklistre actionscript (Eller tegne over figurerne på de eksempler han havde fået med en bog han havde købt)… SPILD AF TID siger jeg bare!.
Det lyder da til at du har haft en utrolig
Kim Andersen | 15. maj 2008 | 12:37Det lyder da til at du har haft en utrolig ringe oplevelse mht. uddannelsen. Hvilken skole gik du på, og hvornår blev du færdig? Hvis du da ikke er igang endnu 🙂
Det var Erhvervs Akademi Vest i Esbjerg. Jeg er færdig til
EliasToftHansen | 15. maj 2008 | 12:51Det var Erhvervs Akademi Vest i Esbjerg.
Jeg er færdig til sommer… Hvordan går det med dit eksamens projekt 🙂 ?
Okay i Esbjerg, det skal jeg ikke kunne udtale mig
Kim Andersen | 15. maj 2008 | 13:01Okay i Esbjerg, det skal jeg ikke kunne udtale mig om.
Det går okay med mit eksamensprojekt, er ved at udvikle et website til en virksomhed her i Århus. Selve sitet er mere eller mindre færdigt, så mangler kun noget af rapporten…
Selvom det her indlæg efterhånden har et par måneder på
Martin | 4. juni 2008 | 13:43Selvom det her indlæg efterhånden har et par måneder på bagen (før jeg kiggede forbi denne blog første gang) vil jeg da lige give mit ord med på vejen.
Er selv uddannet MMDer, hvilket jeg ikke gav meget for, i de tekniske fag som asp fx blev det tit mig der skulle hjælpe underviseren, på trods af jeg aldrig selv havde kigget på asp inden uddannelsesstart.
Dog vil jeg sige vi fik en del med på vores, og især de mange forretningsfag synes jeg ikke man skulle være foruden, ville bare ha’ ønsket at det tekniske niveau var lige så højt som business fagene.
Under alle omstændigheder synes jeg der skal ændringer til før denne uddannelse kommer på et ordentligt niveau, og muligheden for en BA ville da ikke ha været dårligt dengang, selv tog jeg en BA og en Cand.IT efterfølgende, og endte med at føle MMD som spildtid
Enig Martin. Nu står man for at skulle have job, og
Kim Andersen | 5. juni 2008 | 16:52Enig Martin.
Nu står man for at skulle have job, og jeg flere gange set at virksomheder søger PHP og MySQL udviklere, inklusiv jerselv. Men selvom man har interesse for dette, er man så stærk nok til at påtage sig sådanne jobs, efter end MMD uddannelse?
Nogle er måske, men med det man lærer på studiet generelt er man så?
Der skal helt klart ske ændringer, og derfor synes jeg stadig at en bachelormulighed er et godt sted at starte…
Det er svært at sige, vi havde fx ASP, og
Martin | 5. juni 2008 | 17:32Det er svært at sige, vi havde fx ASP, og hvis niveauet i PHP undervisning er bare halvt så skidt som vores ASP undervisning, ja så vil jeg sige nej. Men når det er sagt så er langt de fleste PHP udviklere jo autodidakte, inkl. undertegnede, og det kan man sagtens komme langt med hvis man virkelig brænder for det. Lige meget hvad tror jeg ikke man bliver en god udvikler ligegyldigt hvilken uddannelse man tager, det vil altid være et spørgsmål om at arbejde med det selv, ganske vidst kan nogen uddannelser hjælpe en på vej mere end andre, fx tror jeg der var mange der fik rigtigt meget ud af PHPundervisningen på Cand.IT i kolding.
Problemet vi havde med asp (både på MMD men også på min BA) var at man lærte at udføre meget specifikke opgaver, fx lav en gæstebog, men som oftest får man jo ikke en så konkret opgave i virkelighedens verden. Ofte handler det mere om, “Vi skal ha’ løst et problem, hvordan gør vi?”
Men igen, PHP udviklere er en broget skarre, kender mange af slagens, og ikke to har den samme uddannelse, og et par stykker har aldrig set et skolebord siden 9. klasse. Så konklusionen er, jeg tror ikke MMD er nok, men på den anden side tror jeg ikke der er nogen uddannelse der er det.
Det blev lidt langt, men håber det gav mening
Det gav fint mening Martin. Jeg både tror, og har også
Kim Andersen | 5. juni 2008 | 19:23Det gav fint mening Martin.
Jeg både tror, og har også erfaret, at meget skal selvlæres, og det bliver det kun hvis man har interessen, så det giver hel klar mening 😀
[...] er en lettelse at være færdig med uddannelsen, selvom
Multimediedesigner med stort MULTI – Færdiguddannet! | 19. juni 2008 | 14:23[…] er en lettelse at være færdig med uddannelsen, selvom jeg tidligere har sagt at jeg føler at multimediedesigner uddannelsen er for kort. Det synes jeg stadig, og jeg kunne godt lige klare et år eller to mere. Både på […]