Top 100 over stærkeste varemærker/brands i verden 2008
Research- og analysefirmaet Millward Brown står bag en ny og stor undersøgelse om hvilket brand i verden som er mest værdi i US$.
Undersøgelsen er lavet globalt, og der er blevet spurgt mere end 1 million mennesker, og testet for mere end 50.000 varemærker.
På førstepladsen ligger Google for andet år i træk, med en varemærkeværdi på ca. $86 milliarder svarende til omkring 402 milliarder danske kroner. Googles brand har haft en fremgang på 30 % det seneste år.
Nr. 2 på listen er GE (General Electrics), som har en værdi af lidt over $71 milliarder svarende til ca. 332 milliarder kroner. Tæt forfulgt af Microsoft som har haft en fremgang på 29 % og nu har en brandværdi på ca. 331 milliard kroner.
Coca-Cola indtager 4. pladsen imens China Mobile sidder på 5. pladsen.
De største vindere
Ser man på hvem der har haft den største stigning på deres varemærke hopper Apple frem med 125 % og indtager 7. pladsen med $55,2 mia. Dog har mobil- og IT-virksomheden, BlackBerry, stået for den klart største værdistigning af deres varemærke. De har oplevet en stigning på hele 390 % i forhold til sidste år, og indtager 51. pladsen med $13,7 mia.
De største tabere
Modsat finder man Starbucks og Motorola som de største tabere i denne omgang, da de har oplevet et fald på henholdsvis 25 % og 30 %. Starbucks ligger på 56. pladsen og Motorola på 92. pladsen.
Hvordan kan det lade sig gøre?
Noget af det som Millward Brown mener, har gjort udslaget for mange af virksomhederne, er det store marked i Asien, hvor der stadig er et ubrugt marked, selv for nogle af de allerstørste virksomheder.
Derudover er den stigende interesse og forbrug af moderne teknologi også med til at skubbe mange af virksomhederne frem. Dette kan ses da teknologibranchen sidder på 28 af de 100 pladser, og har haft en samlet stigning på over 878 milliarder danske kroner, svarende til mere end halvdelen af den samlede stigning på hele listen.
Du kan se hele top100 listen her.
meget sjovt at det 5. største varemærke i verden er
aNyhed | 23. april 2008 | 15:38meget sjovt at det 5. største varemærke i verden er et jeg aldrig har hørt om 🙂 Og jeg føler mig ellers så oplyst heh
Har det på samme måde. Hvis man ser på hele
Kim Andersen | 23. april 2008 | 17:03Har det på samme måde.
Hvis man ser på hele top100 listen, er der faktisk op til flere jeg ikke kender, men mange af dem er jo kæmpestore i østen.
Og som du også selv siger, så er det vildt at det 5. største brand ikke er normal kendt herhjemme 🙂