Google Friend Connect – Hvad er formålet?
Google Friend Connect har efterhånden været en del af min blog ude i højre side, og det er da meget sjovt at se hvem der har tilmeldt sig til at følge min blog. Det er da også blevet til et par ”venner” derigennem, og det er jo meget godt.
Men hvad så nu?
Ja hvad så nu? Jeg synes ikke rigtig at jeg som blogejer, eller bloglæser for den sags skyld, får noget ud af at have GFC liggende herpå og fylde. Jeg har skam også tilmeldt mig forskellige blogs, men man kan jo i realiteten ikke andet end at se hvem der ellers læser den blog som man selv interesserer sig for, og så læse lidt om disse personer. Eller hvad?
Som regel er det jo sådan at når Google lancerer et eller andet nyt, skal man tit lige snuse til hvad det er for noget. For det kan jo blive stort i fremtiden, og så er det da fedt at have været med fra starten af.
Jeg kan se at der er mange som har givet Google Friend Connect en stor og reel chance for at vise sit værd på diverse danske og udenlandske blogs. Der findes endda linkkataloger som man kan tilmelde sig hvis man bruger GFC (det har Mikael skrevet mere om), så der er faktisk gjort noget ved det.
Hvad skal der så ske videre med Google Friend Connect?
Jeg ved det ikke. Jeg går og overvejer at pille den af min blog, da den bare ligger og fylder. Både visuelt, men også byte-mæssigt, så i læsere skal vente længere tid på at hele sitet bliver indlæst.
Der må være større potentiale i det end bare det som det er nu, men det kan godt være at planen bare var at skabe en lille sjov widget til verdens hjemmesideejere, og at der ikke var en dybere mening med at udvikle det.
Hvad tror du? Bruger du Google Friend Connect til noget, har du den selv liggende på din egen blog, og overvejer du at fjerne den?
Jeg har tænkt de samme tanker, men jeg har ikke
Mikael Rieck | 2. april 2009 | 12:06Jeg har tænkt de samme tanker, men jeg har ikke fundet på noget bedre at placere på pladsen i stedet for, så indtil videre så beholder jeg den 🙂
Hehe, det kan du have ret i. Der skal jo
Kim Andersen | 2. april 2009 | 12:45Hehe, det kan du have ret i. Der skal jo gerne komme noget der i stedet for 🙂
Men du har selvfølgelig heller ikke placeret den i en sidebar som sådan 🙂
Jeg har fjernet den fra min blog - kunne bare
Rosenstand | 2. april 2009 | 15:21Jeg har fjernet den fra min blog – kunne bare ikke se formålet med den, som den er nu. Men den ligger da og ulmer, hvis noget skulle ske 😉
Ja der er ingen grund til at man smider den
Kim Andersen | 2. april 2009 | 16:58Ja der er ingen grund til at man smider den helt ad H til og bandlyse det fuldstændig, men som det er nu synes jeg heller ikke det er den mest nyttige funktion på bloggen 🙂
Jeg fjerner GFC-boksen lige så snart, jeg har mit nye
Jan Kaczmarek | 2. april 2009 | 17:05Jeg fjerner GFC-boksen lige så snart, jeg har mit nye design på plads. Det eneste, jeg har fået ud af GFC er, at jeg har kunnet tilmelde mig de der linkkataloger. Wow. Den samme linkjuice kunne jeg sikkert have fået ved at oprette to mini-splogs >_< Oh well 🙂
Jeg er på jagt efter et nyt Theme til min
Potter | 2. april 2009 | 20:33Jeg er på jagt efter et nyt Theme til min WordPress – og vil i den forbindelse af med Google Friend Connect.
Det har ikke været et flop: jeg har fået udvidet mit netværk… lidt, men nu er det helt dødt. Det har haft et formål, men er nu dødt. Fint nok 😉
Google er efter min mening ikke stærke i Social Media. De fik også Jaiku gjort tavs. Men de har rigtig mange andre gode ting…
Potter
Der er ikke kommet så mange ting der taler for
Kim Andersen | 4. april 2009 | 17:41Der er ikke kommet så mange ting der taler for at jeg IKKE skulle fjerne boksen, så jeg tror den ryger her en af dagene i næste uge 🙂
@Potter
Synes du har ret i at sociale medier og Google ikke er de bedste venner, men måske et opkøb af Twitter vil få tingene til at ændre sig, selvom jeg godt kan lide Twitter som det er nu…
Efter netop at være blevet gjort opmærksom på det, satser
Christian Jessen | 13. april 2009 | 18:20Efter netop at være blevet gjort opmærksom på det, satser jeg også på allerede at fjerne boksen igen.. Det eneste den gør pt. er sådan set bare at øge load-hastigheden, hvilket blot er negativt når man f.eks. sidder på internet linier som dem her i Peru.
Synes konceptet virkede meget simpelt, og oplagt hvis det var mere udbredt. Men man får ikke rigtigt noget ud af at tilmelde sig en blog, udover at andre folk kan se at man “følger” deres blog – og så er det da nemmere blot at tilmelde sig et RSS feed..
@Christian Nu ved jeg ikke hvor hurtigt nettet i Peru er,
Kim Andersen | 13. april 2009 | 19:23@Christian
Nu ved jeg ikke hvor hurtigt nettet i Peru er, men som jeg lige kan forstå dig, så er det måske ikke ligerefrem fiber i sidder med dernede 😀
Jeg har fjernet boksen herfra bloggen, og nu må vi se om den kommer igen på et tidspunkt i fremtiden. Der skal dog ske noget mere fra Googles side, før GFC bliver en fast del af min blog igen.
Haha, nej - når man kommer fra Danmark og vores
Christian Jessen | 13. april 2009 | 22:12Haha, nej – når man kommer fra Danmark og vores dejlige ADSL- og fiber-linier, så er det et chock når man rejser rundt og max (hvis man er heldig på en god dag!) opnår omkring de 512kbit/s – men logger man på om eftermiddagen hvor alle bruger nettet, er alt internet i Peru langsomt… Bander utrolig meget af siderne jeg aldrig har problemer med at bruge i DK, men pludselig er SUPER langsomme fordi vi bare ikke har ordentligt internet her i Peru… 😉
Men ja, har netop fjernet boksen, tror ikke der kommer så meget mere ud af GFC – men det kan jo være de pludselig kommer op med nogle interessante funktioner – og så er det jo bare at smide koden tilbage på siden..