Nyt forum for webudviklere, bloggere osv.: MultiMedieForum.dk
Jeg laver lige en hurtig generalisering: Jer der følger med på min blog, følger med fordi i interesserer jer for webudvikling, webdesign, programmering, seo, Google eller lignende. Det gør langt de fleste af jer i hvert fald.
Så ud fra den lille målgruppeanalyse, vil jeg præsentere jer for et nyt forum som helt sikkert vil falde i jeres smag. MultiMedieForum.dk
Multimedieforum.dk er et forum som henvender sig til alle som har en interesse indenfor webudvikling, programmering, webdesign, multimedier og webkommunikation. Det vil sige mange forskellige mennesker.
Som det ser ud nu er forummet drevet af Jeg-selv samt, Niels Gamborg, Hans Skov og Thor Madsen-Holm.
Hvad kan man?
Eftersom alle mennesker har forskellige kompetencer og interesser, udnytter vi at der kan dækkes et meget stort område indenfor webudviklings- og webkommunikations-universet.
Hele konceptet bygger på, at man kan finde tips og inspiration til mange spændende områder.
Vi har delt forummet op i nogle hovedemner som er følgende:
– Programmering:
Her skrives om XHTML og CSS, PHP og MySQL, JavaScript samt en masse andre programmeringssprog såsom XML, XSLT, Phyton, .net, Ruby osv.
– Multimedier:
Der skrives her om Lyd og Video, Multimediedesigner uddannelsen, og så er der også et underforum tilhørende alt hvad der handler om Flash. Både ActionScript, design i Flash osv. osv.
– Design:
Det giver lidt sig selv, men i dette emne skrives der om alt indenfor design. Off-line design, webdesign, logoer, wallpapers, tutorials mm.
– Web- og Online-kommunikation:
I denne kategori diskuteres ting som blogging, Web 2.0, SEO, brugervenlighed, markedsføring, Sociale Medier, Google osv.
– Løst og Fast:
Dette er underforummet til alt mulig udenomssnak. Det kan handle om alt lige fra politik til øl til hvor ferien skal gå hen.
Hvad vil vi?
Vi vil som sagt dele tips, tricks, links, erfaringer og inspiration imellem alle de tilmeldte brugere, eller gæster for den sags skyld, og derved få opbygget en god, stor base af viden indenfor alle tænkelige områder som handler om web, multimedier og kommunikation.
Noget af det vi lægger stor vægt på, er at forummet er åbent for alle interesserede, og ingen skal føle sig uvelkomne. Der er ikke noget tip eller råd som er dårligt eller forkert. For hvis der er en bruger som ikke vidste noget om et emne, så er der garanteret flere brugere som heller ikke vidste noget om emnet.
Så du skal ikke være bange for at blive haglet ned, hvis du kommer med et tip som der måske var nogle stykker som godt kendte i forvejen. Det sker ikke!
Hellere et indlæg for meget end et for lidt 😉
Men jeg kan ikke sige andet, end at jeg håber at du vil tjekke det nye forum ud, og være med til at få skabt en god portion af mange gode ideer, og tips, som kan gøre hverdagen lidt nemmere eller sjovere.
Så besøg Multimedieforum.dk, opret en bruger og kom med nogle gode tips så vi andre kan blive klogere. Du ved helt sikkert en masse som vi andre brugere ikke kender til. Som jeg skrev i et tidligere indlæg, er noget elementært for dig, måske ny viden for andre.
Glæder mig til at se dig derinde 🙂
Den er i hvertfald røget en tur blandt mine bookmarks,
Michael Østergaard | 1. september 2008 | 17:32Den er i hvertfald røget en tur blandt mine bookmarks, så må jeg lige afsætte lidt mere tid på et tidspunkt 🙂
Cool, det tror jeg da lige jeg vil tage et
Søren Hugger Møller | 1. september 2008 | 18:12Cool, det tror jeg da lige jeg vil tage et kig på. Lyder lidt som det hed engang Paranut.Project. Der har manglet et sådan forum siden de døede.
Det lyder godt at i finder det interessant. Håber i
Kim Andersen | 1. september 2008 | 19:35Det lyder godt at i finder det interessant. Håber i får ligeså meget fornøjelse af forummet som jeg også har af det 🙂
Super forum. Lækkert design og god ide. Den ryger lige
Ulrich | 2. september 2008 | 10:27Super forum. Lækkert design og god ide. Den ryger lige ind i mine bookmarks. Håber du kan holde det i live.
Dejligt at høre Ulrich :D Nu er det jo ikke kun
Kim Andersen | 2. september 2008 | 11:30Dejligt at høre Ulrich 😀
Nu er det jo ikke kun mig der kører det, men vi skal nok holde forummet i live. Der sker jo hele tiden nye ting indenfor branchen, så der kommer tit nyt at skrive om 🙂