280 Slides – Gratis online Power Point-Klon
Jeg faldt forleden over 280 Slides, og synes egentlig at det var så smart at jeg vil dele det med jer andre.
280 Slides er en slags gratis online klon af Power Point. Og det er faktisk fantastisk.
Når man starter får man en editor frem, med en masse forskellige muligheder, ligesom man gør i Power Point, som du kan se et screenshot af herunder:
Man kan selvfølgelig formatere teksten, indsætte sine egne fotos, egne videoer osv. Der findes som standard ni forskellige baggrunde, som man kan vælge imellem, men her kan man også indsætte sine egne.
Eksporter, gem og del dine præsentationer
Hvis man opretter en gratis bruger derinde, kan man gemme sine præsentationer på den konto, og det vil sige at man altid vil kunne logge ind og finde sine præsentationer lige meget hvor i verden man befinder sig. Det er da smart synes jeg. Så er man ikke tvunget til at tænke over versioner af Power Point og andre problemer der kan opstå når man laver sin præsentation hjemmefra (selvom dette nok stadig er det mest sikre).
Man kan også vælge at eksportere sin præsentation. Der kan eksporteres som en Power Point 2007(.pptx), Power Point 97-2004(.ppt), Open Document (.odp) og som PDF.
Som en anden smart ting, kan man dele sine præsentationer på SlideShare, e-maile sin præsentation som .pptx, eller få en embed-kode, så man kan tilføje sin præsentation hvor man gerne vil.
Alt i alt synes jeg at det er en fed mulighed at have, hvis man kommer ud i en situation hvor man skal lave et oplæg, og ikke lige har mulighed for at bruge Power Point på den maskine man sidder ved.
Der kan selvfølgelig også findes ulemper ved at benytte et online værktøj, og måske endda gemme sit projekt online, men sådan er der jo så meget.
Hvis nogle af Jer har erfaring med 280 Slides, eller vil dele jeres mening, så skriv endelig en kommentar.
Det var da godt nok en fed side! Det screenshot
Kevin | 25. februar 2009 | 12:29Det var da godt nok en fed side! Det screenshot du har taget lignede meget et program og jeg blev overrasket da jeg åbnede hjemmesidens editor! Wow!
Ja jeg er også selv ret imponeret. Det har de
Kim Andersen | 25. februar 2009 | 13:24Ja jeg er også selv ret imponeret. Det har de sku gjort godt, og mulighederne er jo ligesom vi kender der fra Power Point. Lækkert 🙂