Gratis markedsføring på Twitter virker – Men husk at måle på det
Markedsføring og Twitter – To ting der sagtens kan have en sammenhæng. I Danmark er Twitter stadig meget lille og ikke særlig udbredt. Men bare fordi der ikke findes så mange mennesker på Twitter, så betyder det jo ikke at man ikke kan få noget brugbart ud af det.
Jeg har flere gange smidt et link på Twitter, og det vil jo så sige at jeg kommer ud og rammer de tæt ved 190 mennesker som følger mig (dog er der nok en stor del som ikke er vildt aktive). Jeg har dog aldrig rigtig vidst om folk klikkede på mine links, eller om det bare var spild af tid.
Så efter Digital Markedsføring 09 besluttede jeg at det skulle være nok. Nu skulle der måles på alt. Jeg har i lang tid vidst hvordan det skulle gøres, men bare ikke fået taget mig sammen til at få det gjort – selvom det tager under 1 minut at sætte op. Man kan utrolig let spore sine links i Google Analytics, ved at tilføje nogle forskellige parametre til sin URL. Det har Vadskær dog allerede skrevet hvordan man let klarer, så det vil jeg ikke gå nærmere i dybden med.
Mit første målte link blev smidt på Twitter i sidste uge, og jeg må sige at jeg faktisk er overrasket over resultatet. Og dermed kan jeg også kun banke mig selv i hovedet over at jeg ikke har gjort det noget før.
Linket var til min seneste blogpost om Digital Markedsføring 09. Da jeg havde skrevet mit tweet var jeg heldig med at 10 personer valgte at re-tweete mit link, så det har helt sikkert hjulpet på besøgstallet. Jeg kan sige at 56 mennesker valgte at klikke på mit link på Twitter, og de må jeg sige at jeg er godt tilfreds med. Nogle personer ville selvfølgelig have fundet vej til mit indlæg under alle omstændigheder, men jeg synes alligevel at 56 ekstra besøgende fra en enkelt kilde er højt for min lille blog 🙂
Hvis ikke jeg havde sporet mit link på Twitter, ville disse 56 personer, i Google Analytics, have stået som direkte trafik til min blog, og det er jo temmelig misvisende.
Så tak til Søren Sprogø og Jacob Kildebogaard for at give mig det sidste skub ud over kanten mht. at måle på ALT.
Så husk det nu. Mål, mål, mål. Og ved du ikke hvordan du skal måle dine links, så tjek Vadskærs fine guide ud. Det burde alle kunne finde ud af.
Fedt at høre at der var nogen man fik sat
Søren Sprogø | 25. november 2009 | 09:51Fedt at høre at der var nogen man fik sat lidt gang i 🙂
Men det store spørgsmål er, om de Twitter besøgende ikke ville være kommet ind af en anden kanal alligevel. Jeg har nemlig en mistanke om, at Twitter “kannibaliserer” på de besøgende fra RSS-feed.
Du kan måle på alt - og jeg er selv
Potter | 25. november 2009 | 12:40Du kan måle på alt – og jeg er selv flittigt til at måle. Men…
Twitter er her og nu – Google Analytics er…. Gogle Analytics.. statstik i slowmotion.
Når jeg smider noget på Twitter, så vil jeg vide hvordan det Tweet klarer sig – her og nu. Den opgave kan jeg ikke se Google Analytics klare.
Det kan systemer som Bit.ly og Kl.am gøre – her og nu.. måle retweets og syndikering til andre social media platforme…
Igen – alt efter hvad det er du vil måle på. Men sådan som jeg opfatter din Tweet af indlægget om Digital Markedsføring 2009 – og tak for det 😉 – så er det ikke i Analytics det er interessant.
Når det handler om Social Media, så er er Analytics so yesterday…. måler ikke engang på noget så banalt som Feeds og abonnenter.
Stopper nu inden drengene jorder mig totalt 😉
Lækkert indlæg – tak for det.
Potter
Ja, stop hellere Potter ;-) Feedburner er skam med i Google
Jacob Kildebogaard | 25. november 2009 | 13:51Ja, stop hellere Potter 😉
Feedburner er skam med i Google Analytics – følger du ikke med? he he, det blev integreret i forrige uge mener jeg 😉
Men kl.am giver for mange “klik”. Jeg tror de første 5 sker via noget teknisk. De 5 har i al fald aldrig været besøg hos mig. Så nej, frem med Woopra hvis du vil se nu og her effekt. Så kan de der pis-værktøjer gå hjem, og du kan se hvad brugerne foretager sig 🙂
Måling af Social media indgår i Avinash nye bog Web Analytics 2.0, så det er ikke yesterday, det er blot om at læse nyhederne 😉
Ps: Fedt at høre at mit foredrag har inspireret.
@Søren Jeg er helt enig i at nogle af de personer
Kim Andersen | 25. november 2009 | 16:49@Søren
Jeg er helt enig i at nogle af de personer som fulgte mit link på Twitter nok under alle omstændigheder var kommet ind på min blog alligevel. Men specielt med 10 retweets, så er der helt sikkert nye folk som er kommet forbi. Analytics siger 62,50% nye besøg ud af de 56, så godt og vel 35 nye ansigter.
@Potter og Jacob
Jeg kendte faktisk ikke til at kl.am og Bit.ly lavede disse live statistikke, men jeg plejer også at holde mig til Woopra. Det er et genialt værktøj når man lige har publiceret noget, og specielt når man netop har smidt et link på Twitter eller andre sociale medier.
Forresten. Eksemplet med et link på Twitter, hvordan håndterer Woopra det? Bliver det ik takseret som et direkte besøg?
@Jacob - ååååååhhhh nej. Husker sidst Google "pillede" med Feedburner
Potter | 25. november 2009 | 23:34@Jacob – ååååååhhhh nej. Husker sidst Google “pillede” med Feedburner – længe før du havde en blog – da gav det uro i statistikken i rigtig lang tid.
Vil du være sød at fortælle mig hvor jeg kan se Feedburner i Google Analytics? De har gemt nyheden rigtig godt 😉
Og så kan jeg ikke genkende din kritik af Bit.ly . Virker rigtigt godt – og fra timelinen at bedømme, kan jeg ikke se nogle fejl.
Woopra har jeg en dialog kørende med. http://www.woopra.com/forums/topic/the-website-you-provided-is-already-registered-1
Jeg oplever ikke Woopra cool mht Twitter. Giver slet ikke samme detaljer som Bit.ly
@Søren – jeg ville ikke være foruden Twitter når jeg blogger og podcaster. Tror der er mange der ikke er gode til at holde øje med deres Nyhedslæsere – fordi de sidder med Twitter i stedet.
Potter
@Potter: He, du lyder som Vads - "Det gjorde jeg
Jacob Kildebogaard | 26. november 2009 | 09:17@Potter: He, du lyder som Vads – “Det gjorde jeg længe før du sked i bleen” 🙂
Lad os håbe Feedburner virker bedre nu hvor Google har overtaget det hele. Selve nyheden kan du læse om her: http://analytics.blogspot.com/2009/11/integration-with-feedburner.html (ja ok, kun 9 dage gammel nu).
Min kritik er faktisk rettet mod Kl.am 🙂 Har ikke brugt bit, så vi snakker nok lidt forbi hinanden.
Men grundlæggende der det forskellige værktøjer, så selvfølgelig er de gode til hver sin ting. Bit kan hurtigt vise dig hvor mange der har klikket ind, mens Woopra viser at SPOING, der kom lige 5 mere, og så kan du se deres adfærd inde på sitet (som Bit ikke giver oplysninger om). Så to forskellige værktøjer til hver sit formål.
Møgtræls med sagen hos Woopra. Men lad os håbe deres sidste melding er korrekt, og du nu kan starte igen. Point for din tålmodighed og kamp 🙂
@Kim: Woopra vil nok registrere et besøg fra fx Tweetdeck som direkte. Woopra vil jeg derfor ikke bruge til at se hvor mange besøg der har været – det bruger jeg GA og kampagnesporingen til. Woopra er nu og her billedet. Så kan jeg godt vente til i morgen med at se hvor mange brugere det har givet i alt 🙂
Har du set twitterfeed hvor man automatisk kan lave twitter
Jesper smart lån | 30. november 2009 | 14:49Har du set twitterfeed hvor man automatisk kan lave twitter posts via et RSS feed.
56 besøgende på eet link lyder meget interessant. Er der
Benjamin | 15. december 2009 | 19:1756 besøgende på eet link lyder meget interessant. Er der nogle specielle teknikker at få flere followers? For det er vel primært dem som benytter sig af de links man lægger ud?
Ja jeg er også godt tilfreds :) Men en af grundene
Kim Andersen | 15. december 2009 | 20:48Ja jeg er også godt tilfreds 🙂
Men en af grundene til at der var så mange, var selvfølgelig også at jeg var heldig at få re-tweetet mit link af 10 andre personer, så derved kom linket ud til mange flere mennesker.
Angående det at få flere followers, så ved jeg ikke om der findes en enkelt teknik. Men det hjælper altid at skrive nogle interessante tweets. På den måde kan man være heldig at andre re-tweeter dit tweet, som så flere finder interessante. Det er i hvert fald én måde hvorpå man kan skaffe sig followers. Men det er der andre som ved en del mere om end mig.
Jeg synes en kombination af en blog, som er let-indekserbar
Kasper fra Scooter-shoppen | 12. januar 2010 | 15:33Jeg synes en kombination af en blog, som er let-indekserbar for google, andre sociale medier som facebook, myspace osv. og twitter er løsningen.
Det er i hvert en måde at få flere followers på. – I og med man åbner op for menneske-mængden, der får kendskab, ser, læser og klikker sig forbi ens tweets, som også kan være links på facebook, artikelindslag i bloggen eller noget helt andet, vil “chancerne” for at få flere followers være ret stor.
Godt blogindlæg. Jeg bruger også meget twitter i min markedsføring.
Sebastian | 26. juni 2014 | 22:09Godt blogindlæg. Jeg bruger også meget twitter i min markedsføring. Og ja som du skriver, så er statestik guld værd, så man kan se hvor i sin markedsføring man skal optimere.