Firefox 3.5 er nu frigivet – Nye features i Firefox 3.5
Så skete det! Firefox 3.5 er blevet frigivet. Og eftersom over 30 % af alle mine besøgende her på bloggen bruger Firefox, er der helt sikkert nogle af jer som allerede har opdateret. Men nogle af jer ar nok ikke, og vidste sikkert ikke engang at det var i dag Firefox 3.5 blev frigivet.
Til alle jer der ikke har opdateret er der kun en ting at sige: Opdatér nu!
Flere fordele ved Firefox 3.5
En ny version af en browser er selvfølgelig lig med nye eller forbedrede features. Jeg vil lige kort nævne et par af dem.
For det første er der kommet en hurtigere afvikling af JavaScript, så mange websites loader en hele hurtigere. Jeg har prøvet Firefox 3.5 i nogle timer nu, og jeg må sige at jeg er imponeret. I de tests jeg har set, kommer Firefox 3.5 dog ikke helt op på samme hastighedsniveau som Google Chrome, men det er meget tæt på.
Så hastigheden er i sig selv faktisk en stor nok grund til at opdatere.
HTML5 understøttelse
Men ud over hastigheden understøtter Firefox 3.5 også HTML5. Det bliver spændende at se hvad HTML5 gør ved internettet som vi kender det i dag.
En af de nye features som findes, er afviklingen af video direkte i browseren uden nogle former for plugins ved hjælp af Ogg. Det nye -tag kan man bl.a. ses i funktion hos Mozilla selv. Prøv at se videoen på siden, og se evt. i kildekoden for at få en idé om hvad det handler om.
Det er også muligt at downloade videoen direkte ved at højreklikke på den og vælge ”Gem video som”, ligesom vi kender det fra billeder.
I en artikel på Webmonkey, taler direktøren for Firefox, Mike Beltzner, om at han indenfor en seksårig periode, tror at Ogg video har overtaget tronen fra Flash, som PNG har gjort det fra GIF.
Nemmere søgning på hjemmesider
En ny fed feature som jeg synes godt om, er ny måde hvorpå man kan søge efter ord på en side. Hvis vi før i tiden skulle finde et ord på en side kunne vi trykke Ctrl+F, og så kom der en søgefunktion frem. Nu kan man slå en lignende funktion til, og bare ved at klikke et sted på siden, kan man begynde at indtaste det ord man søger efter. Funktionen skal som sagt lige slås til og det gør du ved at vælge Funktioner → Indstillinger → Avanceret → Generelt → Begynd søgning mens du taster.
Nu kan du imens du er på siden, bare begynde at taste et ord ind, og Firefox vil automatisk begynde at søge efter ordet. Lækkert 🙂
Hold styr på hvor mange Firefox 3.5 der er downloaded
Der er oprettet en statistik-side så man live kan følge med i hvor mange gange Firefox 3.5 er downloadet siden frigivelsen tidligere i dag. I skrivende stund er der på verdensplan downloadet tæt på 1,4 millioner. I Danmark har vi rundet 5.500.
Jeg synes de her statistik-sider er sjove at se på engang imellem, og man får et fint billede af hvor populær browseren trods alt er.
Dette indlæg kommer selvfølgelig kun ind på nogle få funktioner, men jeg er indtil videre rigtig godt tilfreds med at have opdateret, og jeg synes at du skal gøre det samme.
Og til jer der allerede har opdateret til 3.5’eren, hvad siger i så til den? deler i samme begejstring som mig?
Hej Kim, tak for påmindelsen. Vidste godt den var på
Michael Østergaard | 30. juni 2009 | 21:32Hej Kim, tak for påmindelsen. Vidste godt den var på vej, men ikke om, den var kommet ud eller ej.
Så lidt Michael. Det er heller ikke altid jeg lige
Kim Andersen | 30. juni 2009 | 21:45Så lidt Michael. Det er heller ikke altid jeg lige fanger de nye browseropdateringer på selve dagen, hver gang de kommer ud. Der er jo efterhånden så mange at holde øje med 🙂
Absolut, der sker jo noget hele tiden på det marked. Ærligtalt
Michael Østergaard | 30. juni 2009 | 21:54Absolut, der sker jo noget hele tiden på det marked.
Ærligtalt kunne FF bare selv sige det til en, som den kan minde en om, at der er ny opdateringer til ens udvidelser.
#Henrik Firefox kommer faktisk med en popup med opdatering. Ofte installere
Kevin | 30. juni 2009 | 23:37#Henrik
Firefox kommer faktisk med en popup med opdatering. Ofte installere den det helt selv.
Ontopic:
Har ikke prøvet firefox særlig meget men den virker i hvert fald hurtigere! (dog måske kun oppe imellem ørerene ;-). )
Godt skrevet!
Må indrømme jeg ikke mærker den store forskel i hastighed
Martin Nielsen | 1. juli 2009 | 22:24Må indrømme jeg ikke mærker den store forskel i hastighed på den gennemsnitlige side- der er opera stadig hurtigere hos mig. Men ja de har fået optimeret JS en hel del – dele af vores admin interface på arbejde er 100% Ajax, og der er 3.5 væsentligt hurtigere end tidligere versioner!
Som udvikler er man selvfølgelig glad når man ser ting som HTML5 og bredere css3 understøttelse, men desværre bare lang vej endnu før vi rent faktisk kan bruge det til noget – IE skal jo også lige med på vognen.
Nu kan man så også gå i private browsing mode – funktionen startes bare noget kedeligere end i Chrome (funktioner -> start private browsing imod chrome: click på skummel mand med hat)
Det kan godt være at de sider jeg besøgte med
Kim Andersen | 1. juli 2009 | 23:24Det kan godt være at de sider jeg besøgte med browseren i går, var sites der indeholdte lidt mere JavaScript end gennemsnittet 😀
Vil give dig ret i, efter jeg har brugt browseren på arbejdet i dag, at den nye hastighed ikke kan mærkes på alle sider.
Dog synes jeg at min egen blog’s forside godt kunne hænge lidt i at loade sidebaren. Men det er selvfølgelig kun mig selv der lægger mærke til sådan nogle småting hehe.
Og mht. HTML5, giver jeg dig fuldstændig ret. Så længe IE ikke følger med kan vi ikke rigtig udvikler efter det. Jeg læste et citat et sted hvor der stod noget lignende:
“I don’t want to hear about Firefox advances! Not until I know IE has caught up! Slow down Firefox!”
Den automatiske ordbog som slår til hver gang man skriver, er faktisk også meget fed. Den virker temmelig godt, så den er jeg allerede blevet glad for 🙂
Her er lidt sammenligninger: http://blogs.zdnet.com/hardware/?p=4833 Og du har ret mht til det
Martin | 2. juli 2009 | 11:26Her er lidt sammenligninger:
http://blogs.zdnet.com/hardware/?p=4833
Og du har ret mht til det citat – det er faktisk sådan man har det – hvis bare CSS3 og html5 var fuldt indført så var livet meget nemmere!
Offtopic: ^ er det ikke en svinsk måde at reklamere
Tjen Penge Online - Mikkel | 3. juli 2009 | 16:08Offtopic: ^ er det ikke en svinsk måde at reklamere for sit site? – Vil gerne hører jeres mening?
Ontopic:
Jeg sidder her i Italien, og har ikke rigtig fået testet browseren helt igennem – den er vidst blevet lidt hurtigere – men den anden hastighed var nu fin nok.
Har Firefox ikke også fået et nyt ikon?
@Mikkel: Jeg er ikke lige med på hvad du mener når
Kim Andersen | 3. juli 2009 | 23:14@Mikkel:
Jeg er ikke lige med på hvad du mener når du siger om det er en svinsk måde at reklamere på? Hvem? Hvad? Er helt lost 😀
Og mht. ikonet. Jo, jeg tror faktisk der er sket en lille ændring. Ved ikke helt hvad det er, men tror at farverne er blevet gjort lidt mørkere.
Jo, deres logo er blevet ændret lidt. Se forskellen: http://www.underconsideration.com/brandnew/archives/worldly_fox.php
Michael Østergaard | 4. juli 2009 | 09:42Jo, deres logo er blevet ændret lidt.
Se forskellen:
http://www.underconsideration.com/brandnew/archives/worldly_fox.php
Havde godt nok set at der var en opdatering, men
Helle | 6. juli 2009 | 18:12Havde godt nok set at der var en opdatering, men hvis du siger at man bør gøre det med det samme, så må jeg vist hellere få det gjort hvis det skulle være så meget bedre.
Jeg må indrømme at jeg ikke har opdaget den store
Mikael | 6. juli 2009 | 23:31Jeg må indrømme at jeg ikke har opdaget den store forskel. Hverken på hastighed eller andre ting. Det eneste jeg har opdaget er lidt negativt idet flere af mine addons nu ikke længere virker 🙂
Mikale
Hvordan med plugins? Virker de stadig? Jeg har tidligere haft problemer
Morten | 7. juli 2009 | 13:41Hvordan med plugins? Virker de stadig?
Jeg har tidligere haft problemer med, at plugins pludselig ikke virkede i de nye Firefox-versioner.
@Morten Det kan du ikke altid regne med, hvlket afhænger af
Michael Østergaard | 7. juli 2009 | 14:24@Morten
Det kan du ikke altid regne med, hvlket afhænger af de enkelte extensions.
jeg havde ikke problemer med de få, som jeg har
– Firebug
– Web Developer Toolbar
– Adblock Plus
– Med flere…
Som jeg nævnte tidligere, har jeg også kun kunnet mærke
Kim Andersen | 7. juli 2009 | 21:10Som jeg nævnte tidligere, har jeg også kun kunnet mærke forbedret hastighed, på sider der bruger mere javascript end gennemsnittet.
Med hensyn til de forskellige plugins til Firefox, er der nogle som ikke virker, men de fleste af mine gjorde. Det eneste jeg er lidt træt af ikke virker er YSlow.
I kan muligvis bruge denne guide jeg lige faldte over, som en nødløsning: http://www.brenelz.com/blog/2009/07/06/hacking-add-ons-to-work-in-firefox-35/
Men de fleste plugins kommer nok alligevel snart med opdateringer, så de kommer til at virke til 3.5 under alle omstændigheder 🙂
"Søg mens du taster" har længe været der og er
Wikzo | 7. juli 2009 | 21:38“Søg mens du taster” har længe været der og er ikke en ny funktion i 3.5 🙂
Fremfor Yslow fra Yahoo kan man eventuelt bruge Page Speed
Michael Østergaard | 7. juli 2009 | 21:45Fremfor Yslow fra Yahoo kan man eventuelt bruge Page Speed fra Google
@Wizko: Ja det blev jeg også gjort opmærksom på, af en
Kim Andersen | 7. juli 2009 | 22:31@Wizko:
Ja det blev jeg også gjort opmærksom på, af en af mine kolleger her den anden dag 🙂
@Michael:
Jep, jeg har også installeret Page Speed, som giver nogle fede muligheder og ting man kan forholde sig til. En super extension til Firebug…
LIge præcis - synes bedre om Page Speed. Nok specielt
Michael Østergaard | 8. juli 2009 | 08:16LIge præcis – synes bedre om Page Speed. Nok specielt fordi, man har den som del af Firebug 😀
Lige til orientering, så er der faktisk kommet en opdatering
Kim Andersen | 9. juli 2009 | 22:01Lige til orientering, så er der faktisk kommet en opdatering til Firebug, og også til YSlow, så YSlow nu kører i Firefox 3.5 🙂