Google mister markedsandele
Kim Andersen | 31. marts 2008 | 14:07Analysefirmaet comScore har lavet en måling af Googles trafik og markedsandel, som viser, at Google har mistet en anelse af deres markedsandel verden over. Samlet set handler det om 0.3% så Googles markedsandel nu ligger på 62.8% i februar, i forhold til 63.1% i januar.
Derudover viser målingen at der i februar “kun” er foretaget 5.86 milliarder søgninger på Google af amerikanerne, hvor der i januar blev foretaget 6.14 milliarder. Men februar var jo også to dage kortere.
Det svarer rundt regnet til omkring 200 millioner søgninger på Google om dagen, foretaget af amerikanere.
CNNMoney skriver i deres artikel “Google slowdown gouges stocks” den 27. februar, at Googles trafik er faldet med 4,6% fra januar til februar. Antallet af de “betalte klik” – AdWords – er også gået ned af, da der her er sket et fald på 3%. Det bringer, i følge comScore, faldet af betalte klik ned med mere 12% i det første kvartal af 2008.
Til slut viser målingen af comScore, at Google (selvfølgelig) stadig er den største søgemaskine, og har en markedsandel i USA på 59.2%, imens Yahoo sidder på 21.6% af markedet, og Microsoft på 9.6%.
Seneste Kommentarer